8. Korrelation og korrektion af undersøgelsens resultater

Korrelationsanalyse af råscore dataværdier

Der foretages en parametrisk 2-tailed korrelationsanalyse, som kan vise den samvarians, jeg antager, at der må være mellem de fundne personlighedsmønstre og symptomtilstande hos hustruvoldsofrene, som deltager i min undersøgelse. Der gennemføres en analyse med Pearson´s 2-tailed parametriske test, udført på talværdierne fra undersøgelsens råscore. De MCMI-skalaer, hvori der indgår få eller slet ingen personer, udelades. Det drejer sig om personlighedsmønstrene histrionisk, antisocial, aggressiv/sadistisk og tvangspræget, samt kliniske syndromer som alkoholafhængighed og stof- & medicinafhængighed.

Undersøgelsens personlighedsmønstre, symptomtilstande og syndromer analyseres to og to i alle kombinationer. Pearson´s test udført på råscore dataværdier viser (jfr. Bilag3), at fordelingen af de karakteristiske personlighedsmønstre fra MCMI-III PC-scoringsprogrammet er signifikante (p=<.0005) for hustruvoldsofrene i undersøgelsen (N=54). Analysen viser meget høje korrelationer mellem stort set alle MCMI skalaerne, hvilket indikerer, at mønstrene signifikant er til stede og samvarierer positivt hos undersøgelsens deltagere, dog gælder det ikke for narcissistisk personlighedsmønster samt manisk forstyrrelse og svær depression.

Som vist (jfr. Bilag 3) korrelerer narcissisme negativt dels med ængstelig/undvigende og dependent med et signifikansniveau på p=<.001 og dels med dystym forstyrrelse og svær depression med et signifikansniveau på p=<.05. Manisk forstyrrelse korrelerer positivt med dependens og masochisme (p=<.001), med ængstelig/undvigende (p=<.05) og med paranoid (p=<.005). Svær depression korrelerer positivt med dependens (p=<.001) og manisk forstyrrelse (p=<.005).

Korrelationsanalyse på BR-score dataværdier

En alternativ metode til undersøgelse af korrelationer mellem de allerede scorede MCMI-III personlighedsprofiler er Spearman´s 2-tailed non-parametriske korrelationskoefficient, som udføres på BR-scores. Denne test er velegnet, når dataværdierne ikke nødvendigvis er baseret på en entydig intervalskala, så derfor udføres Spearman´s test på BR-scores og ikke på råscores. Testen er ligeledes velegnet, når fordelingen af personlighedsmønstre i undersøgelsens population ikke er kendt på forhånd.

Samvarians i kliniske personlighedsmønstre og symptomer

Korrelationsmatricen (jfr. Bilag 4) viser resultatet af den non-parametriske korrelationstest, hvor der ser ud til at være færre korrelationer med skarpere signifikansniveauer, når testen er non-parametrisk og udført på BR-score talværdier, end når testen er parametrisk og udført på råscore talværdier. Ifølge korrelationsmatricen (Bilag 4) samvarierer kliniske personlighedmønstre ængstelig/undvigende, depressiv, dependens og masochistisk med et signifikansniveau på p=<.0005. Mønstrene korrelerer samtidig og med et tilsvarende signifikansniveau med personlighedspatologier skizotypal og borderline, samt med paranoid forstyrrelse, men med et lavere signifikansniveau på p=<.01.

Det skizoide personlighedsmønster korrelerer signifikant med ængstelig/undvigende, med et niveau på p=<.0005, med masochisme (p=<.005) og med personlighedspatologier skizotypal (p=<.005) og borderline (p=<.01). For det passive/aggressive personlighedsmønsters vedkommende ser der ud til at være en svag korrelation (p=<.05) med masochisme og med personlighedspatologier skizotypal (p=<.05) og borderline (p=<.01), hvorimod korrelationen med paranoid forstyrrelse er signifikant med et niveau på p=<.0005.

Det masochistiske personlighedsmønster samvarierer positivt ifølge korrelationsmatricen med de øvrige mønstre fra MCMI-skalaer, dog er korrelationen negativ med det narcissistiske personlighedmønster (p=<.0005). For den narcissistiske personligheds vedkommende er korrelationen også negativ med alle de øvrige MCMI-skalaer, der hvor korrelationen er signifikant. Dette indebærer, at den højtscorende narcissistiske personlighed samtidig scorer lavt på ængstelig/undvigende og dependens og endvidere på dystym forstyrrelse og svær depression.

Med hensyn til kliniske syndromers samvarians med personlighedskategorierne viser matricen (Bilag 4), at angsttilstande korrelerer med ængstelig/undvigende og skizotypal (p=<.0005) og med depressiv og borderline (p=<.001). Til gengæld er der ingen signifikant korrelation med passiv-aggressiv og kun en svag korrelation med masochisme og paranoid (p=<0.5).

Ved de øvrige kliniske syndromer som somatoform forstyrrelse, dystym forstyrrelse og PTSD ses flere signifikante korrelationer med personlighedsmønstre og -patologi, hvorimod dette ikke er tilfældet for manisk forstyrrelse. Korrelationsmatricen (Bilag 4) viser også, at personlighedsmønstre og personlighedspatologier korrelerer signifikant med de svære kliniske symptomtilstande tankeforstyrrelse og svær depression. Signifikansniveauet er højere for svær depression end for tankeforstyrrelse. Med hensyn til vrangforestillinger er der ingen signifikante korrelationer med personlighesmønstrene, derimod med personlighedspatologier skizotypal og paranoid (p=<.0005) og en svag korrelation med passiv-aggressiv (p=<.05).

Korrektion af resultaterne fra korrelationsanalysen

På grund af de mange signifikante korrelationer mellem personlighedsmønstre, personlighedspatologier og symptomtilstande er det vanskeligt at vurdere, hvilke konstellationer af personlighedsmønstre, der er mest fremherskende hos ofre for hustruvold. Derfor foretages en Bonferroni korrektion, som forhøjer de af analysens korrelationer, der har et signifikansniveau på p=<.0005, til a =.00004. Bonferroni korrektionen resulterer i en skærpelse af signifikansniveauet og dermed en bedre diskrimination ved korrelationsanalysen.

Resultatet af Bonferroni korrektionen viser (jfr. Tabel 4), at der ud af MCMI-III undersøgelsens 13 personlighedskategorier ser ud til at kunne dannes én konstellation af 4 personlighedsmønstre, som samvarierer positivt. Det er ængstelig/undvigende, depressiv, dependens og masochisme. En anden mulig konstellation af positiv samvarians er skizoid og ængstelig/undvigende. Kun ét mønster, narcissisme korrelerer som tidligere fundet negativt med de viste kategorier i korrektionsmatricen.

I førstnævnte konstellation af personlighedsmønstre samvarierer mindst ét af dem positivt med personlighedsforstyrrelser skizotypal og borderline, hvorimod alle samvarierer med symptomtilstanden dystym forstyrrelse. Angst korrelerer med ængstelig/undvigende personlighedsmønster, PTSD og somatoform forstyrrelse korrelerer med den depressive personlighed.

Tabel 6 viser Bonferroni korrektion udført på basis af Spearman´s 2 tailed non-parametriske korrelationstest. Matricen er trukket sammen, således at søjler med korrelationsværdier under a =.00004 er blanke eller udeladt

	Kliniske personlighedsmønstre						Patologier			Syndromer
Ængstelig/undvigende	.51
Depressiv		.57
Dependent		.62
Narcissistisk		–.73		–.65
Masochistisk		.60	.62	.68	–.60
Skizotypal		.58	.57
Borderline			.60	.60		.52	.56
Paranoid							.60
Angst		.53					.57
Somatofom forstyrrelse			.58
Dystym forstyrrelse		.65	.74	.59	–.65	.72		.67				.74
PTSD			.53							.64
Tankeforstyrrelse							.68	.54		.52		.52	.51
Svær depression		.53	.71	.42	–.54	.53		.59				.81	.80	.57
Vrangforestillinger							.52		.65					.51

Signifikansniveau a = .00004 (p = < .0005)

Ovenstående korrelationsmatrice viser, at kliniske personlighedspatologier korrelerer positivt med mulighed for at kunne danne konstallationen skizotypal, borderline og paranoid personlighedsforstyrrelse. Ved denne konstallation ses samvarians med mindst ét klinisk syndrom og med mindst ét af de svære kliniske syndromer, som tankeforstyrrelse, svær depression og vrangforestilling.