7. Databehandling

PC-scoring

De returnerede besvarelser, bliver for MCMI-III´s vedkommende indtastet i og analyseret via MCMI-III PC-scoringsprogrammet. Besvarelsernes validitet afgøres ved hjæp af 3 items, idet validitetsindekset, skala V, har 3 usandsynlige udsagn i undersøgelseskemaet, items 65, 110 og 157 (Millon, 1997, p.169), som er bestemt til at opspore vilkårlige og forvirrede besvarelser. Alle besvarelser skal testes manuelt, fordi hvis 2 af disse udsagn er besvaret med R, så er profilen ikke valid. Scoringer på modificeringsindeksets 3 skalaer X, Y og Z måler/vurderer respondentens villighed og ærlighed med hensyn til at svare i overensstemmelse med egen opfattelse af selv'et (Strack, 1999, p.5). Usandsynlige udfald betegnes via disse indeks med Invalid Profile i PC-scoringsprogrammet.

For demografidelens vedkommende indtastes og analyseres besvarelserne i computerprogrammet SPSS for Windows. Besvarelserne er her fordelt over hele landet, idet 46,3% af besvarelserne kommer fra Jylland, 42,6% fra Sjælland, heraf er 18,5% fra Storkøbenhavn, 5,6% fra Fyn, og 5,6% kommer fra Bornholm. Svarprocenten på undersøgelsen er 42,8%. Alle undersøgelsesdeltagerne N=54 har besvaret MCMI-III og bortset fra én enkelt, har alle også udfyldt demografiskemaet. De efterfølgende frekvenser om deltagernes demografiske oplysninger er derfor baseret på N=53.

Dataanalyse og vurdering af demografiske resultater

I gennemsnit har kvinderne levet i et voldeligt ægteskab/samliv i 4,6 år, men variationen er meget stor fra 14 dage til 15½ år. Undersøgelsen viser, at 50% af deltagerne har levet i et voldeligt forhold i mindre end 3½ år, heraf har halvdelen af forholdene varet under 1 ¾ år. Hos 20% af deltagerne har det voldelige forhold stået på i mere end 8 år og hos 5% i mere end 15 år.

Kvinderne har i gennemsnit opholdt sig på krisecenter i alt 1,7 gange, også her er spredningen ret stor fra 1-10 gange. For 64,2% af deltagerne er det første gang, de opholder sig på et krisecenter, og for 18,9% er det 2. gang. Hver 5. kvinde har boet på krisecenter mere end 3 gange. 2 kvinder har oplyst, at det er 4. gang, de har søgt tilflugt på et krisecenter, for 1 er det 6. gang og for én anden er det 10. gang, hun bor på et krisecenter.

Mere end halvdelen, 51,8% af kvinderne, som deltager i undersøgelsen, er mellem 27-37 år. Aldersspredningen er meget stor, den yngste deltager er 18 år og den ældste er 65 år. Den samlede gennemsnitsalder for alle deltagerne i undersøgelsen er således 35,3 år.

90% af undersøgelsesdeltagerne har børn og 3/4 af dem har mere end ét barn. 2 kvinder har oplyst, at de har 5 børn og én enkelt, at hun har 6 børn. Undersøgelsen viser, at der i de voldelige ægteskaber/samliv i gennemsnit er 1,8 barn. Undersøgelsen viser ikke børnenes alder, men når hovedparten af kvinderne er mellem 27-38 år, slutter jeg mig til, at de fleste af børnene er helt små og derfor er fulgt med deres mødre på krisecenter.

Tabel 2 viser gennemsnitsfrekvenserne for undersøgelsens demografiske oplysninger N=54. Frekvenser med hensyn til udearbejde ses under tabellen.

Antal voldsår i ægteskab/samliv

Antal gange på krisecenter

Deltagers alder

Antal børn

N

Missing

Mean

Median

Std.Deviation

Minimum

Maximum

53

1

4,6

3,5

4,0

,1

15,5

53

1

1,7

1,0

1,5

1,0

10,0

53

1

35,3

33,0

10,0

18,0

63,0

53

1

1,8

2,0

1,3

,0

6,0

Over halvdelen af kvinderne, 53,7%, har svaret nej til, at de har udearbejde, men mere end 1/3 har svaret ja, nemlig 35,2 %. 2 af deltagerne er studerende, 1 er i jobtræning og 2 er førtidspensionister.

Min undersøgelses demografiske resultater viser, at hyppigheden blandt hustruvoldsofre, der flytter/flygter på krisehjem er størst for de 27-37 årige, som i gennemsnit har opholdt sig der 1,6 gange. Disse kvinder har i gennemsnit levet i et voldeligt forhold i 4,1 år og har i gennemsnit 1,6 barn. Kun én blandt de 27-37 årige har ingen børn. I gruppen af 27-37 årige har over halvdelen, 57% ikke udearbejde, heraf er 2 kvinder pensionister, 35,7% har udearbejde og her er 1 studerende.

Disse resultater passer ganske godt med de fund, som Rigspolitiet (1995/96) har gjort i deres undersøgelse af risikoen for at blive udsat for hustruvold. Resultatet her viser, at risikoen for at blive hustruvoldsoffer er mindst for de ældre kvinder og størst for de 25-34 årige. Det samme gælder voldshyppigheden og intensiteten af volden, som udviser et toppunkt blandt de 30-34 årige, hvor Rigspolitiets undersøgelse viser at ofrene for hustruvold i gennemsnit har været udsat 3,7 gange for vold (Ibid. p. 74).

Endvidere viser Rigspolitiets undersøgelse, at 43% af ofrene for hustruvold mellem 16-49 år er arbejdsløse, bistandsmodtagere eller beskæftigede som ufaglært arbejdskraft. Det er mere end det dobbelte af alle kvinder i samme aldersgruppe, hvor 18% er arbejdsløse, ufaglærte eller bistandsmodtager. For de 30-49 årige er der ikke forskel i arbejdsløshedens omfang for de hustruvoldramte og de kvinder, der ikke har været udsat for denne form for vold (Ibid. p.79).

Dataanalyse af modificeringsindeksene

I den computerbaserede optælling af de 54 MCMI-III undersøgelsesskemaer identificeredes 5 personlighedsprofiler som Invalid Profile (ugyldige), fordi råscores på skala X, Åbenhedsindeks er <34 for 1 profil og >178 for 4 profiler. Skala X identificerer undersøgelsesdeltagere med lave råscores som unødvendig hemmelighedsfulde og defensive, samt deltagere med høje råscores som usædvanligt åbne og ærlige (Strack, 1999, p.15). Frekvensen på denne skala ved N=54 er meget høj, når der sammenlignes med hyppigheden i MCMI-III´s kliniske normudvalg. HalvdeIen af kvinderne, 50,0% af deltagerene i undersøgelsen, når over cut-off scores 75. Heraf scorer 20,4% af dem >74 og <84 mod 16,3% i normudvalget og 29,6% når over cut-off scores 85, mod 11,8% i normudvalget.

Det vil være mest logisk at udelade disse 5 undersøgelsesskemaer, fordi råscorene fra denne skala indvirker på beregningerne af BR-scores på de 11 personlighedsskalaer. Ved at medtage disse 5 Invalid Profiles i undersøgelsen kunne resultaterne påvirkes, således at disse ikke er tilstrækkeligt valide for det undersøgte. Derfor bliver der foretaget en ny analyse med MCMI-computerprogrammet, denne gang på de resterende 49 undersøgelsesskemaer. Herved ændres frekvensen, således at det nu er 46,9% af alle kvinderne, der når over cut-off scores 75. Heraf scorer 22,4% >74 og <84 og 24,5% når over cut-off scores 85.

Herved stiger frekvensen på skala Y, Social ønskværdighed på modificeringsindekset med 2,1% for cut-off scores 75, fra 11,1% til 12,2% uden at personantallet, som er repræsenteret i denne kategori ændres. Til gengæld falder frekvensen på modificeringsdekset skala Z, Selvforringelsestendens, med 2,2% fra 59,5% til 57,1% af deltagerne, der scorer >74 og <84 og med 5,7% ved scores >84, fordi personantallet her reduceres med 4. Social ønskværdighed (skala Y) vurderer deltagernes tendens til at give en overdreven gunstig, moralsk retskaffen eller følelsesmæssigt afbalanceret præsentation af sig selv. Den kliniske fortolkning begynder ved BR-scores >74, således at høje BR-scores kan ses som et udtryk for, at klienten fornægter personlige og/eller psykologiske problemer. Råscorer fra denne skala indvirker langt mindre på de øvrige skalaer, end skala X gør. Derfor er forhøjede scores på skala Y heller ikke ensbetydende med en ugyldig profil og lave scores fortolkes slet ikke (Elklit & Simonsen, 2001, p. 52).

Selvforringelsestendens (skala Z) vurderer deltagernes tendens til at fremhæve og overdrive sine psykiske symptomer ved i sine svar at henlede opmærksomheden på flere problemer, end der objektivt er til stede. BR-scores >74 kan være udtryk for akut, følelsesmæssig oprørthed, et råb om at blive hjulpet eller måske for at opnå personlig gevinst. Forhøjede scores på denne skala gør ikke profilen ugyldig.

Tabel 3 viser den procentvise hyppighed for skala X, Y og Z i de to analyser N=54 og N=49 sammenlignet med Millon´s kliniske normudvalg i procent ved cut-off scores 75 og cut-off scores 85.

Indeks

Skala

BR-score >74

BR-score 75 – 84

BR-score 85 – 115

N=54

N=49

Norm

N=54

N=49

Norm

N=54

N=49

Norm

Åbenhed

X

50,0

46,9

28,1

20,4

22,4

16,3

29,6

24,5

11,8

Social ønskværdighed

Y

11,0

12,2

25,5

5,5

6,1

16,5

5,5

6,1

9,0

Selvforringelsestendens

Z

59,3

57,1

30,5

31,5

34,7

16.6

27,8

22,4

13,9

En sammenligning af resultaterne fra PC-scoringsprogrammet på N=54 og N=49 viser imidlertid så små forskelle på de forskellige skalaer for personlighedsmønstre og kliniske syndromer (jfr. Bilag 2), at jeg beslutter at anvende alle undersøgelsesskemaerne, N=54, som analysegrundlag for min undersøgelse til dette speciale.

Dataanalyse af personlighedsmønstre og kliniske syndromer

Resultaterne eller frekvensen af de enkelte skalaer, som er fremkommet via MCMI-III PC-scoringsprogram, finder jeg er hensigtsmæssigt at sammenligne dels med MCMI-III´s normudvalg og dels med en alternativ population. Dette for at sammenligne frekvenserne af de enkelte personlighedsforstyrrelser og symptomtilstande, fordi individuelle forskelle gør, at graden og vigtigheden af besværligheder og/eller personlighedspatologier er forskellige. Også med hensyn til konstellationen af de personlighedsmønstre, hvormed en person nærmer sig en klinisk prototype. Vi kan sagtens være angste eller depressive uden at møde de formelle diagnostiske kriterier for disse symptomtilstande. På den anden side, er der blandt patienter, som møder disse kriterier nogle, som er mere svært syge end andre.

Med hensyn til de gængse psykiatriske behandlingsmuligheder, så er det som regel den diagnostiske prototype, der bestemmer personens psykopatologi og ikke en integreret og sammenhængende opfattelse og fortolkning af vedkommendes reale, hæmmede eller forstyrrede personlighed, det Millon benævner Mixed Subtypes (Millon & Everly, 1985).

En anden årsag til at benytte to normudvalg er, at forskellige faktorer kan reducere min undersøgelses nøjagtighed. For eksempel kan stærke følelsesmæssige tilstande hos hustruvoldsofrene indvirke på deres basale personlighedsmønstre og flere af dem har måske anstrengt sig for at skabe et positivt indtryk af selv. Desuden har forskellige undersøgelser vist, at frekvenserne er præcise og valide hos 65% af de klienter, som er blevet vurderet via MCMI-III, men også at der må påregnes en vis fejlmargin i omkring hvert 4. tilfælde (Elklit & Simonsen, 2001, p. 9).

Normudvalgene

Idet der ikke tilstræbes en streng diagnostisk tilgang til resultaterne i min undersøgelse, har jeg valgt at bruge en MCMI-III-undersøgelse af psykologstuderende ved Aarhus Universitet (N=153), udvalgt så de matcher min undersøgelse med hensyn til køn (N=122). I databehandlingen af disse identificeredes 22 personlighedsprofiler som ugyldige (Invalid Profile), dels fordi råscores på skala X, (Åbenhedsindeks) for 20 af dem er <34 og dels fordi 2 har mere end 12 ubesvarede items. Dette normative udvalg af kvindelige studerende, er derfor N=100. Den ældste er 50 år og den yngste er 19 år. Gennemsnitsalderen er 27,1 år.

BR-scores fra det normative udvalg af studerende vil jeg anvende som normtal for alle MCMI-III´s skalaer ved scores >74 og <84, idet cut-off scores 75 er signifikant for, at et klinisk personlighedsmønster eller -syndrom er tilstede i populationen. BR-scores fra Millon´s normudvalg vil jeg anvende som normtal ved cut-off scores 85, der repræsenterer de fremherskende personlighedsmønstre og som i en endnu højere forekomst nærmer sig diagnosen på en personlighedsforstyrrelse. BR-scores fra de to udvalg skal danne de polariteter, hvormed jeg sammenligner BR-scores fra min undersøgelse af personligheden hos ofre for hustruvold.

Personlighedsmønstrenes prævalens sammenholdt med udvalgene

Når jeg sammenligner min undersøgelses (N=54) procentvise frekvenser med både det normative udvalg og med Millon`s kliniske normudvalg, er der en betydelig forhøjet forekomst af nogle karakteristiske personlighedsmønstre hos ofre for hustruvold og en endnu højere forekomst af personlighedspatologi, der nærmer sig personlighedsforstyrrelser.

Tabel 4 viser undersøgelsens procentvise hyppighed af kliniske personlighedsmønstre (>74 og <85) sammenlignet med de studerendes normative tal og med Millon´s kliniske normtal (>84). Fra undersøgelsen (N=54) angiver jeg det antal hustruvoldsofre (n) som er repræsenteret i udsnittene.

BR score

75 – 84

85 – 115

Skalaer

Udsnit

Normativ udvalg

Udsnit

Millon´s kliniske norm

n

%

%

n

%

%

Kliniske personlighedsmønstre

1

Skizoid

10

18,5

3,0

3

5,6

5,4

2A

Ængstelig/undvigende

18

33,3

6,0

10

18,5

10,5

2B

Depressiv

28

51,9

15,0

16

29,6

13,2

3

Dependent

32

59,3

11,0

12

22,2

7,8

4

Histrionisk

1

1,9

6,0

0

-

6,2

5

Narcissistisk

8

14,8

30,0

4

7,4

7,0

6A

Antisocial

2

3,7

3,0

1

1,9

7,1

6B

Aggressiv (sadistisk)

2

3,7

2,0

1

1,9

3,3

7

Tvangspræget

0

-

0.0

0

-

6,2

8A

Passiv-aggressiv

17

31,5

6,0

3

5,6

6,0

8B

Masochistisk

33

61,1

8,0

22

40,7

9,9

Svær personlighedspatologi

SS

Skizotypal

8

14,8

1,0

5

9,3

3,7

CC

Borderline

30

55,6

5,0

8

14,8

8,8

PP

Paranoid

19

35,2

0.0

7

13,0

4,2

Tre personlighedsmønstre fremstår som mest markante: Masochisme, der har den største prævalens og forekommer 7,6 gange hyppigere hos ofrene end hos de studerende og 4,1 gange så hyppigt som i Millon´s normudvalg. Dernæst det dependente personlighedsmønster, med en frekvens der er 5,4 gange højere end hos de studerende og 2,8 gange højere end hos Millon´s normudvalg. Herefter optræder depressiv personlighedmønster med en frekvens på 3,5 gange højere sammenlignet med det normative udvalg og 2,2 gange højere i sammenligning med Millon´s kliniske normudvalg.

Prævalensen for det ængstelig/undvigende personlighedsmønster er 5,5 gange større hos ofrene end hos de studerende og sammenlignet med Millon´s normudvalg er frekvensen næsten dobbelt så stor, 1,8. Den skizoide personlighed har en prævalens der er 6,2 gange større end det normative udsnit og den passive-aggressive personlighed er 5,2 gange større, men begge mønstre optræder med næsten samme hyppighed i forhold til Millon´s patienter. Derimod har 14,8% af hustruvoldsofrene i undersøgelsen narcissistiske personlighedtræk, hvorimod dette gælder for 30% af de studerende.

Personlighedsmønstre som histrionisk, antisocial og aggressiv/sadistisk er kun repræsenteret med ganske få undersøgelsesdeltagere i udsnittet og for den tvangsprægede personligheds vedkommende, er den slet ikke repræsenteret i undersøgelsen.

Frekvenserne for de personlighedsmønstre, hvor der indgår meget få kvinder, vil i sammenligningen med normudvalgene være mest usikre, mens resultaterne vil være mere pålidelige med hensyn til de mønstre, hvor der indgår flere deltagere.

Når det gælder den sværere personlighedspatologi er borderline personlighedsmønstre den mest dominerende i begge udsnittene og med meget høje frekvenser (jfr. Tabel 4). Ved cut-off scores 75 er frekvensen 11,2 gange større end det normative udsnit og 1,7 gange større end Millon´s norm. Den paranoide personlighedstype er repræsenteret med 35,2% af undersøgelsesudsnittet, hvor det normative udvalg slet ikke er repræsenteret. Ved cut-off scores 85 er frekvensen på den paranoide personlighedstype 13%, hvilket er mere end 3 gange så højt som blandt Milllon´s kliniske norm. Den skizotypale personlighedstype er repræsenteret 14,8 gange hyppigere blandt hustruvoldsofrene end blandt de studerende og 2,5 gange hyppigere end blandt Millon´s patienter.

Symptomtilstandenes prævalens sammenholdt med udvalgene

Når jeg herefter sammenligner min undersøgelses procentvise hyppighed af BR-scores på kliniske symptomtilstande med det normative udvalg af studerende (>74) (jfr.Tabel 5) er forskellen meget stor, idet det normative udvalg udelukkende er repræsenteret med BR-scores ved angsttilstande, hypomani og ved PTSD. Til sammenligning lider 85,2 % af ofrene for hustruvold af angsttilstande, hvor dette kun gælder for 18% af de studerende og med hensyn til manisk forstyrrelse er hyppigheden 8,3 gange højere for ofrene end for de studerende. Kliniske syndromer som somatoforme tilstande og dystym forstyrrelse er repræsenteret med en høj prævalens. Henholdsvis 29,5 og 38,9 ved cut-off scores 75.

Omtrent hver 4. hustruvoldsoffer lider af PTSD, hvorimod kun 1 ud af 100 studerende scorer højt på denne lidelse. For hustruvoldsofrenes vedkommende er hyppigheden for PTSD 1,5 gange højere end for Millon´s kliniske norm.

Tabel 5 viser undersøgelsens procentvise hyppighed af kliniske symtomtilstande sammenlignet med de studerendes normative tal (>74 og <85) og med Millon´s kliniske normtal (>84). Fra undersøgelsen (N=54) angives det antal hustruvoldsofre (n) som er repræsenteret i de forskellige kategorier.

BR score

75 – 84

85 – 115

Skalaer

Udsnit

Normativ udvalg

Udsnit

Millon´s kliniske norm

N

%

%

N

%

%

Kliniske syndromer

A

Angst

46

85,2

18,0

21

38,9

28,0

H

Somatoform

16

29,5

0.0

9

16,7

12,0

N

Manisk forstyrrelse

9

16,7

2,0

4

7,4

4,0

D

Dystym forstyrrelse

21

38,9

0.0

9

16,7

23,0

B

Alkoholafhængighed

2

3,7

0.0

1

1,0

17,0

T

Stof-og medicinafhæng.

0

-

1,0

0

-

11,0

R

PTSD

13

24,1

1,0

5

9,3

6,0

Svære kliniske syndromer

SS

Tankeforstyrrelse

6

11,1

0.0

4

7,4

4,0

CC

Svær depression

26

48,1

0.0

17

31,5

11,0

PP

Vrangforestillinger

15

27,8

0.0

10

18,5

2,0

Når jeg derimod sammenligner hustruvoldsofrenes scoringer på kliniske syndromer med Millon´s kliniske normtal (>84) er forskellene små. Ved angst og somatoforme tilstande er ofrenes hyppighed 1,4 gange større og ved manisk forstyrrelse er den 1,8 gange større end for Millon´s patienter. Når det gælder dystymi er ofrenes frekvens 1,8 gange lavere end Millon´s normudvalg.

Kun 2 deltagere fra undersøgelsen af ofrene for hustruvold er repræsenteret i kategorien alkoholafhængighed, derfor er scoringen så lav. Ingen af hustruvoldsofrene er præsenteret i kategorien stof- og medicinafhængighed.

Kategorierne i svære kliniske syndromer, der nærmer sig psykotiske symptomtilstande og som omfatter tankeforstyrrelser, svær depression og vrangforestillinger er fremherskende tilstande blandt hustruvoldsofrene. Hyppigheden af disse syndromer er repræsenteret med en høj prævalens på henholdsvis 11,1, 48,1 og 27,8 ved cut-off scores 75. I sammenligning med Millon´s kliniske norm er hustruvoldsofrenes frekvens ved tankeforstyrrelse 1,5 gange højere og 2,9 gange højere for svær depression. Desuden har hustruvoldsofrene den højeste risiko for vrangforestillinger, 9 gange højere end hos Millon´s kliniske norm.

Opsummering af undersøgelsens dataanalyse

Ved at sammenligne min undersøgelses frekvenser dels med et normativt udvalg af en gruppe studerende og dels med Millon´s udvalg af patienter, kan jeg afgøre graden af forhøjede BR-scores på de forskellige MCMI-skalaer og tolke betydningen heraf. På grundlag af disse sammenligninger ser der ud til at være et stort udvalg af ofre for hustruvold, hvor forekomsten af kliniske personlighedsmønstre og kliniske symptomtilstande er fremherskende i en grad, der kan tolkes således, at disse kvinder har det meget svært og er meget dårlige.

Mest markant, i forhold til normudvalgene fremtræder personlighedsmønstrene masochisme, depressiv og dependent og dernæst ængstelig/undvigende, skizoid og passiv-aggressiv. For symptomtilstandenes vedkommende er angst, dystym og somatoform forstyrrelse mest fremherskende og herefter PTSD, dystym og manisk forstyrrelse. Af svære kliniske syndromer er svær depression mest fremherskende.

I øvrigt bør nævnes, at 20% af undersøgelsesdeltagerne (N=54) scorer indenfor området, der repræsenterer medianen for alle i denne gruppe, hvilket indikerer, at gruppen af hustruvoldsofre ikke nødvendigvis er homogen med hensyn til psykiske besværligheder. 3 kvinder har ingen scores, der nærmer sig cut-off scores 75 hverken på personlighedsskalaerne eller på de kliniske syndromskalaer og 2 andre har BR-scores over 75 på én enkelt skala. Dog scorer 3 af dem højt (>84) på kategorien Social ønskværdighed, (Indeks skala Y), men 1 af disse er Invalid Profil med råscore <34 på Åbenhed, (Indeks skala X). 7 kvinder har BR-scores, der på to skalaer kun lige tangerer cut-off scoren 75, heraf har én BR-scores over cut-off scores 85 på Social ønskværdighed.

Frekvenshyppigheden og procentandelen af undersøgelsesdeltagere, som er blevet repræsenteret i de forskellige MCMI-III-kategorier i ovennævnte tabeller, overstiger langt antallet af antal deltagere i undersøgelsen, hvilket indikerer at nogle af ofrene har mere end ét personlighedsmønster. Jeg foretager derfor en korrelationsanalyse, for at undersøge graden af korrelation mellem de forskellige mønstre fra skalaerne, som sammen med de forskellige syndromer kan danne personlighedstyper hos deltagerne. Korrelationsanalysen beskrives i det følgende afsnit.



Til   8. Korrelation og korrektion af undersøgelsens resultater

Til   Forsiden